Ny hårstylingserie uden parfume

Nu er der godt nyt til alle, der gerne vil undgå parfume i hverdagen. Når det gælder hud- og hårpleje, er der allerede en del parfumefri valgmuligheder – og nu har Apotekets, apotekernes eget mærke, også udviklet en serie af effektive unisex hårstylingprodukter uden parfume.

Styling der dækker de fleste behov

Apotekets Stylingserie består af Heat Protection Spray, Hair Mousse, Mud Wax og Hair Spray. Alle 4 produkter er uden parfume, så parfumeallergikere, gravide og andre kan style håret uden at udsætte sig selv for potentielt allergifremkaldende dufte.

Apotekets Heat Protection Spray – beskytter og plejer håret

Et varmebeskyttende komplex beskytter effektivt mod varmepåvirkning op til 220° fra føntørrer, krølle- og glattejern, så håret ikke bliver tørt og livløst. Fugtbevarende og plejende ingredienser, bl.a. provitamin B5, gør håret velplejet og glansfuldt.

Apotekets Hair Mousse – giver fylde og medium hold, virker antistatisk

Giver ekstra fylde og medium hold uden at klistre og tynge håret og er mild mod hovedbunden. Provitamin B5 fugter og plejer håret og gør det blødt og glansfuldt.

Apotekets Mud Wax – til både kort og langt hår

Vandbaseret voks, der giver form og medium hold til den korte frisure og også er god til at kontrollere og samle spidserne i langt hår. Fedter ikke, er nem at fordele og nem at vaske ud.

Apotekets Hair Spray – med UV-filter, giver glans og medium hold

Fikserer frisuren på en naturlig måde og virker antistatisk, så håret bliver mindre flyvsk. Indeholder et UV-filter, der beskytter håret mod sollys og plejende provitamin B5, der gør håret blødt og glansfuldt.

 

Ønsker du yderligere information, fotos mm. er du velkommen til at kontakte Vivian Lærkegård Støve tlf. 45950330 / vls@apotekernes.dk