Allergivenlige mundbind

Mundbind er i kontakt med huden, og kan i nogle tilfælde give udslæt eller hudirritation. Hvis du har allergi, sensitiv hud - eller bare går efter det trygge valg, så findes der nu allergimærkede mundbind. Apotekets Mundbind er de første med AllergyCertified-mærke.

Hvor finder man allergivenlige mundbind?

Leder du efter allergivenlige mundbind? Vil du gerne minimere risikoen for hudallergi ved brug af mundbind? Mundbindene fra Apotekets er AllergyCertified. Du kan købe Apotekets AllergyCertified Mundbind online eller på et apotek nær dig

Allergimærkede mundbind

Apotekets Mundbind type IIR er ikke bare effektive, de er også allergivenlige. Risikoen for at de kan forårsage hudallergi er minimal. Apotekets Mundbind er de første, som har opnået at blive certificeret af AllergyCertified. Efter en omfattende kontrol har AllergyCertified fundet, at Apotekets Mundbind er:

  • fri for allergifremkaldende indholdsstoffer
  • fri for problematiske urenheder
  • fri for klassificerede hormonforstyrrende indholdsstoffer
  • fri for klassificerede kræftfremkaldende indholdsstoffer

Scroll videre, hvis du vil vide, hvordan mundbindene er blevet tjekket.

Mundbind tjekket for allergifremkaldende stoffer

Mundbind findes i mange udgaver, men alle éngangsmundbind består af flere forskellige komponenter og indholdsstoffer.

AllergyCertified har testet Apotekets Mundbind ned til den mindste detalje. Næseklemmen blev skilt ad og tjekket. Elastikkerne og limen, der fastgør elastikkerne på mundbindet, blev tjekket. Alle lagene, inklusive farven i det blå lag, blev tjekket.

Der blev ikke fundet hverken problematiske urenheder, allergifremkaldende stoffer, klassificerede hormonforstyrrende stoffer eller klassificerede kræftfremkaldende stoffer. Apotekets Mundbind er derfor nu mærket med AllergyCertified's blå allergimærke.

Allergiske reaktioner ved brug af mundbind

Hudirritation, udslæt eller eksem ved brug af mundbind kan I nogle tilfælde, skyldes en allergisk reaktion udløst af et eller flere indholdsstoffer i mundbindet. 

Hudallergi kaldes også kontaktallergi. Det kan vise sig som rødme, irritation, kløe, revner, sprækker og tørhed, når huden kommer i kontakt med et stof, den ikke kan tåle. Allergi skyldes, at immunsystemet reagerer unormalt kraftigt på et stof. Hvis du hos lægen får konstateret allergi over for et stof, gælder det om så vidt muligt at undgå kontakt med det pågældende stof. 

Tip til at undgå allergi ved brug af mundbind

  • Hvis huden bliver rød, tør og irriteret inde bag mundbindet, kan du prøve at skifte til et allergimærket mundbind uden allergifremkaldende indholdsstoffer.

Hudirritation og maskne ved brug af mundbind

Hudproblemer skyldes ikke altid allergi. Nogle oplever at få irriteret hud eller maskne.

  • Hudirritation: rød og irriteret hud, der kan opstå, hvis elastikkerne strammer eller mundbindet gnider mod huden. 
  • Maskne: en akne-lignende tilstand med bumser og uren hud, der kan opstå, når huden er lukket inde i et varmt, fugtigt miljø bag masken i lang tid ad gangen.

Disse hudproblemer skyldes ikke allergi, så de vil kunne opstå, selvom du bruger allergimærkede mundbind.

Tip til at undgå hudirritation og maskne

Prøv disse råd, hvis du vil mindske risikoen for irriteret hud eller maskne:

 

 Få mere at vide om Apotekets AllergyCertified Mundbind

Find et apotek online eller nær dig

 

 

 

Del artiklen: