Før du vælger solbeskyttelse

Solbeskyttelse: Til hvem? Hvor i verden?

Vælg den rette solbeskyttelse til dig og din familie

Når du vælger solcreme, er der særligt 3 faktorer, du skal tage med i betragtning:

  • Hvem skal bruge solcremen? Børn, voksne, hvilken hudtype? 
  • Hvor skal solcremen bruges? I Danmark eller tættere på Ækvator? Hvor højt kan UV-indekset blive?
  • Under hvilke forhold skal solcremen bruges? Ved fysisk aktivitet hvor du sveder, f.eks. sport, vandreture og havearbejde? Ved/i vandet eller på ski, hvor solens refleksion er høj?

Det betyder, at du bør vælge solcreme ud fra:

  • hudtype
  • UV-indeks
  • aktivitet

Jo lysere hud og jo højere UV-indeks, jo højere solbeskyttelsesfaktor. Når solen er stærk, skal du bruge solbeskyttelse med højere faktor og smøre dig ind med kortere intervaller. Søg skygge mellem kl. 12 og 15, hvor solen er stærkest.

Sådan doserer du solbeskyttelsen rigtigt

 

Generelle retningslinjer

  • Faktor 15 til lys, lys/gylden og mørk hud i den danske sommer
  • Faktor 30 til lys hud og stærk sol
  • Faktor 50+ til meget lys hud og meget stærk sol

På apoteket kan du få kvalificeret rådgivning om den rigtige solbeskyttelse til dit behov.

 

Kend din hudtype

  • Bleg hud: Bliver nemt forbrændt. Ses ofte hos meget lyshårede og rødhårede med fregner.
  • Lys hud: Bliver ofte rød først og derefter let solbrun. Typisk nordisk, ses hos lyshårede.
  • Lys/gylden hud: Bliver kun forbrændt ved intens solbadning. Middelhavstype.
  • Mørk hud: Bliver brun uden rødme og forbrænding. Personer med sort hår.

Skema over solbeskyttelse og hudtyper