UV-indeks - hjælp til sikker solbeskyttelse

UV-indekset er et mål for intensiteten af solens skadelige UV-stråling. UV-indekset er derfor en god hjælp til at finde ud af, hvornår du skal beskytte dig. Når UV-indekset er 3 eller derover, skal solbeskyttelsen tages i brug.

Tjek dagens UV-indeks

I sommerperioden offentliggør DMI UV-indekset dagligt. På dmi.dk kan du også tjekke solens intensitet på udenlandske feriesteder, før du tager af sted, så du er sikker på at få den rigtige solbeskyttelse med.

Se dagens UV-indeks

Hvornår er UV-indekset højt?

UV-strålernes intensitet afhænger af skydækket, ozonlagets tykkelse, solens stilling på himlen, partikler i luften m.v.

Et UV-indeks på 3 eller derover ses typisk:

  • i perioden fra april til september
  • midt på dagen når solen står højt på himlen
  • når det er skyfrit.

Sådan vælger du den rette solfaktor til dig og din familie