Hvem har behov for vitaminer og mineraler?

Vitaminer og mineraler er livsnødvendige, så alle børn og voksne har behov for den rette mængde vitaminer og mineraler hver dag.

Hvordan får man vitaminer og mineraler nok?

De fleste mennesker får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler gennem kosten, hvis den er sund og varieret nok.

Den daglige kost bør bestå af mindst 600 gram frugt og grønsager plus en fornuftig sammensætning af kød, fisk, æg, mejeriprodukter og tilbehør som kartofler, ris, pasta og brød – gerne fuldkorn.

Husk også at drikke vand, 1-1½ liter i døgnet.

Se de officielle, danske kostråd

Hvem har behov for kosttilskud?

Af forskellige årsager kan nogle mennesker have behov for at supplere kosten med et særligt tilskud.  Er du i tvivl kan det faguddannede personale på apoteket vejlede dig.

Læs mere om hvem der har et særligt behov for ekstra kosttilskud