Hvad gør vitaminer, mineraler og øvrige næringsstoffer for kroppen?

Hvilken betydning har de forskellige næringsstoffer for kroppens funktioner? Få et overblik over, hvorfor kroppen skal have tilført vitaminer og mineraler.

Vitaminer og mineraler 

Kroppen har brug for at få tilført vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer for at kunne fungere. De fleste vitaminer og mineraler får vi gennem den mad, vi spiser. En undtagelse er D-vitamin, som vi også får tilført gennem sollys.  

Oversigt: vitaminer og mineralers betydning for kroppens funktioner 

Det er vigtigt at få alle de næringsstoffer, som kroppen og hjernen behøver. Vitaminer, mineraler, fedtsyrer m.m. indgår i livsvigtige processer i kroppen og har betydning for både fysisk og psykisk velbefindende. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. 

Her kan du se eksempler på vitaminer og mineralers bidrag til nogle af kroppens funktioner:   

Kropsfunktion: Næringsstoffer, der bidrager:
 Celledelingsprocessen Folat/folsyre, jern, vitamin D
 Energistofskifte * Calcium, jern, jod, kobber, magnesium, mangan, thiamin (vitamin B1), riboflavin (vitamin B2), niacin (vitamin B3), pantotensyre (vitamin B5), vitamin B6, biotin (vitamin B7), vitamin B12, vitamin C
 Frugtbarhed, reproduktion Zink
 Hjernefunktion  DHA
 Hud Jod, vitamin A, riboflavin (vitamin B2), niacin (vitamin B3), biotin (vitamin B7), zink
 Hår Biotin (vitamin B7), selen, zink
 Immunsystem Folsyre, jern, kobber, selen, vitamin A, vitamin B6, vitamin B12, vitamin C, vitamin D, zink
 Knogler Calcium, magnesium, mangan, vitamin D, vitamin K, zink
 Kognitiv funktion Jern, jod, zink
 Mental ydeevne Pantotensyre (vitamin B5)
 Mindsker træthed og udmattelse Folsyre, jern, magnesium, riboflavin (vitamin B2), niacin (vitamin B3), pantotensyre (vitamin B5), vitamin B6, vitamin B12, vitamin C
 Muskelfunktion Calcium, magnesium, vitamin D
 Negle Selen, zink
 Nervesystem Jod, kobber, magnesium, thiamin (vitamin B1), riboflavin (vitamin B2), niacin (vitamin B3), vitamin B6, biotin (vitamin B7), vitamin B12, vitamin C
 Omsætning af fedtstoffer Cholin
 Psykologisk funktion Magnesium, thiamin (vitamin B1), niacin (vitamin B3), vitamin B6, biotin (vitamin B7), vitamin B12, Vitamin C
 Slimhinder Vitamin A, vitamin B2, niacin (vitamin B3), biotin (vitamin B7)
 Syn Vitamin A, riboflavin (vitamin B2), zink, DHA
 Sædceller, normal dannelse Selen
 Tænder Calcium, magnesium, vitamin D

* Energistofskiftet er de processer i kroppen, der omsætter mad m.m. til stoffer, som får kroppen til at fungere. 

Hvad er vitaminer? 

Vitaminer er organiske stoffer, som er nødvendige for mange kropsfunktioner. Der findes flere forskellige vitaminer – og vi har brug for dem alle for at vores krop kan fungere. 

Vandopløselige og fedtopløselige vitaminer:  

  • Vandopløselige vitaminer: Nogle vitaminer er vandopløselige, nemlig C-vitaminer og de forskellige B-vitaminer (thiamin/vitamin B1, riboflavin/vitamin B2 m.fl.). Dem er vi nødt til at få tilført hver dag, da de ikke bliver lagret i kroppen.
  • Fedtopløselige vitaminer: Vitamin A, D, E og K er fedtopløselige. De kan ophobes i kroppens fedtdepoter i kortere eller længere tid, så kroppen har et lager at trække på.

Hvad er mineraler?

Mineraler er grundstoffer, som findes i jorden og i vores drikkevand. Mange mineraler er lige så vigtige for kroppen som vitaminer. Magnesium, jern, zink og calcium/kalk er eksempler på kendte mineraler, der kan fås som kosttilskud.  

 

 

 

Del artiklen: