Apotekets Lacto+ Probiom Olie er en aktiv olie, specialudviklet til mindre hudområder.
Olien indeholder 10 milliarder gode mælkesyrebakterier (probiotika), som styrker hudens mikrobiom og bidrager til at bevare den mikrobielle balance. Olien styrker hudens naturlige forsvar, og er effektiv når huden er rød, øm, skadet, irriteret eller er udsat og i risiko for mikrobiel ubalance.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie er velegnet i forbindelse med amning, både forebyggende, plejende og når huden omkring brystvorterne er rød eller skadet.
Olien med mælkesyrebakterier kan også anvendes andre steder, hvor huden er særligt udsat, fx i hudfolder, bleområdet eller intimområdet både før og efter fødslen.
Olien er også effektiv til fjernelse af arp, og tilbagevendende arp, i barnets hovedbund.
Probiotika er betegnelsen for gavnlige mælkesyrebakterier, som naturligt findes på huden og beskytter den mod uønskede mikroorganismer. Opretholdelsen af balancen er vigtig for at undgå bakterier og svampe, der kan skabe ubalance i hudens mikrobiom.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie er baseret på økologisk solsikkeolie og mandelolie, og indeholder to probiotiske stammer med egenskaber, der understøtter hudens mikrobielle balance og barrierefunktion.
De probiotiske mælkesyrebakterier kan ses i olien som små, fine krystaller og kan fornemmes ved påføring.
Holdbarhed efter åbning: Tre måneder, dog højst til den påtrykte udløbsdato.
Produktfordele og egenskaber :
- Apotekets Lacto+ Probiom Olie med mælkesyrebakterier er unik og styrker hudens naturlige mikrobiom
- Forebygger, plejer og genopbygger irriteret, rød og skadet hud
- Bred anvendelse til udsatte hudområder, fx hudfolder, bleområde og intimområde
- En særlig hjælp til god ammestart, og til forebyggelse af hudproblemer i ammeforløbet
- Kan anvendes til effektiv fjernelse af arp og tilbagevendende arp i barnets hovedbund
Vigtigt inden anvendelse:
Tøm pipetten, omryst flasken og fyld herefter pipetten igen før brug.
Anvend et par dråber og fordel i et tyndt lag.
Mængden tilpasses hudområdet – jo større område, jo flere dråber.
Olien absorberes hurtigt på huden.
Forebyggende og plejende ved amning:
Anvend olien med mælkesyrebakterier efter hver amning i opstartsfasen og efter behov gennem hele ammeperioden. Apotekets Lacto+ Probiom Olie beskytter og styrker hudens mikrobielle balance og hjælper med at forebygge rødme, irritation og ømhed.
Du må gerne amme, mens du anvender olien. Olien skal ikke tørres af i forbindelse med amning.
Hvis barnet viser tegn på ubalance i mundområdet, som fx hvide belægninger, kan det være en fordel også at anvende olien før amning.
Sådan gør du:
• Anvend 1-2 dråber på hvert bryst
• Olien doseres nemt med pipetten
• Fordel olien i et tyndt lag på brystvorten og på huden omkring
• Vent 1-2 minutter og lad olien trænge ind, før du tager tøj på
Ved arp:
• Dryp et par dråber i hovedbunden og massér forsigtigt ind
• Anvend i 1–3 dage eller til hovedbunden ikke længere er rød og irriteret
Øvrige anvendelsesområder hos mor og barn:
Apotekets Lacto+ Probiom Olie er også velegnet til mindre hudområder, hvor huden let bliver fugtig og sårbar, fx:
• Hudfolder
• Bleområdet
• Intimområdet, før og efter fødsel
• Kan også anvendes plejende på huden efter kejsersnit
Olien med mælkesyrebakterier hjælper med at genoprette hudens naturlige balance og afhjælper rødme, irritation, tørhed eller ømhed.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie