Apotekets BREATHOX® Saltinhalator lindrer luftvejsirritation forårsaget af f.eks. forkølelse, bronkitis, høfeber, astma eller KOL og afhjælper ophobning af slim i luftvejene.
Apotekets BREATHOX® er naturligt salt i en inhalator. Saltet er udvundet fra den danske undergrund ved Mariager Fjord og forarbejdet til meget fine saltpartikler, som let kan suges ned i de øvre og nedre luftveje.
Saltet har en fysiologisk virkning lokalt i luftvejene. Ved inhalation føres mikroskopiske saltpartikler ned i de øvre og nedre luftveje. Her trækker det overskydende væske ud af det omkringliggende væv i luftvejene. Slimhinderne i luftvejene beroliges samtidig med, at luftvejene lettere renses for slim, pollen, røgpartikler, støv og sygdomsfremkaldende stoffer.
Apotekets BREATHOX® saltinhalator afhjælper symptomer såsom hoste og ophobning af slim i luftvejene, men vær opmærksom på, at Apotekets BREATHOX® ikke erstatter lægeordineret medicin.
Apotekets BREATHOX® indeholder ingen lægemiddelstoffer, konserveringsmidler eller unødige tilsætningsstoffer.
Inhalatoren indeholder minimum 300 doser (inhalationer) à 2 mg salt - nok til 50 dage.
Medicinsk udstyr klasse I.
Produktfordele og egenskaber :
- Beroliger luftvejene med naturlige saltpartikler
- Lindrer symptomer som hoste og ophobning af slim
- Patenteret inhalator med mikroniseret salt, let at bruge
- Uden konservering
- Kan bruges af voksne og børn over 5 år
Apotekets BREATHOX® kan anvendes til voksne og børn over 5 år.
Læs indlægssedlen, inden inhalatoren tages i brug.
Sådan bruges Apotekets BREATHOX®:
1: Hold saltinhalatoren lodret. Frigiv en enkelt dosis ved at skubbe den øverste halvdel helt op.
2: Pust ud så meget som muligt (ikke ind i inhalatoren).
3: Placer saltinhalatoren ca. 2 cm ind i munden og luk læberne rundt om mundstykket.
4: Tag en kraftig og dyb indånding, så saltet kommer helt ned i luftvejene.
5: Fjern saltinhalatoren fra munden og luk den sammen. Ånd langsomt ud.
Gentag punkt 1-5 yderligere 2 gange, i alt 3 gange.
Efter indånding er det almindeligt at opleve en smag af salt.
Bemærk:
En inhalator, som er taget i brug, er personlig og bør ikke deles med andre.
Undgå at skubbe den øverste halvdel af inhalatoren op, medmindre det er hensigten at inhalere en dosis. Hvert skub udløser en dosis, som vil forblive i inhalatoren og blive blandet sammen med den næste dosis, der udløses. Hvis der ved en fejl bliver udløst en dosis salt, der ikke skal inhaleres, kan den kasseres. Vend blot den åbne inhalator med bunden opad, og lad den fejlagtigt udløste dosis salt drysse ud.
Undgå at puste ind i inhalatoren, da det kan få saltpartiklerne til at klumpe sammen.
Opbevar Apotekets BREATHOX® på et tørt sted under 25 grader Celcius.
Anvend ikke Apotekets BREATHOX® efter den udløbsdato, der er trykt på æsken.
Holdbarhed efter åbning: to måneder.