Hvilke mundbind er bedst?

Hvilken type mundbind skal man vælge? Hvilke mundbind beskytter bedst? Skal det være type 1 eller type 2? Vi anbefaler at se efter CE-mærket, da CE-mærkede mundbind skal opfylde forskellige krav. Blandt andet skal et CE-mærket mundbind have en vis evne til at filtrere partikler fra hoste og nys.

Mundbind kan anvendes i øjeblikket til at begrænse smitterisiko, når det ikke er muligt at holde den nødvendige afstand til andre. Der findes forskellige typer af mundbind, så hvad skal man vælge?

Sundhedsstyrelsen anbefaler at anvende mundbind med CE-mærkning. Mundbind med CE-mærkning skal opfylde bestemte krav, f.eks. skal mundbindets filtreringsgrad og åndbarhed være dokumenteret.

Der findes tre typer CE-mærkede mundbind; type 1, type 2 og type 2R, som hver især skal opfylde disse krav:

  • Mundbind type 1 / type I skal have en filtreringsgrad på ≥95%
  • Mundbind type 2 / type II skal have en filtreringsgrad på ≥98%
  • Mundbind type 2R / type IIR skal have en filtreringsgrad på ≥98% plus et ekstra beskyttende lag, der virker som en stænkresistent barriere mod kropsvæsker

CE-mærkede mundbind kan købes på apoteket, bl.a. Apotekets Mundbind Type IIR, som også er testet og allergicertificeret af AllergyCertified.

 Læs mere om allergi-certificering af mundbind 

  Sådan undgår du duggede briller når du bruger mundbind

 

Del artiklen: