Apotekets Sår- & Øjenskyl er en steril, isotonisk saltvandsopløsning (0,9 % NaCl) til skånsom rensning og skylning af både sår og øjne hos børn og voksne. Den særlige spraydyse forstøver saltvandet ekstra fint og renser derfor blidt og effektivt uden at berøre det følsomme område.
Sår- & Øjenskyl anvendes til rensning af både akutte og kroniske sår, hvor det understøtter den naturlige sårheling. Saltvandet blødgør og fjerner skånsomt sårskorper, pus og urenheder.
Den specialudviklede sprayflaske kan anvendes fra alle vinkler, også med bunden opad, hvilket gør den nem at bruge i alle situationer. Produktet er sterilt til sidste dråbe og indeholder ingen konserveringsmidler.
Kan anvendes sammen med kontaktlinser.
Produktfordele og egenskaber :
- Steril isotonisk saltvandsopløsning (0,9 % NaCl)
- Blid, fint forstøvet spray – velegnet til både sår og øjne
- Understøtter sårheling uden fysisk berøring
- Kan spraye fra alle vinkler – også på hovedet
- Uden konservering
- Kan anvendes sammen med kontaktlinser
- Til børn og voksne
Anvendes til alle former for sår og hudafskrabninger, særligt hvis der er grus og småsten i såret, som skal fjernes.
Kan også anvendes til rensning af huller i ørerne og piercinger.
Til øjenskyl:
Skyller og renser øjet for støv, snavs, kemiske stoffer, insekter og andre fremmedlegemer
• Hold øjet åbent med den ene hånd for at modvirke refleksen til at lukke øjet
• Spray i en afstand på ca. 10 cm
• Kan anvendes sammen med kontaktlinser