Sådan giver du din baby massage
Babymassage fremmer den gensidige forståelse mellem dig og dit barn. Den fysiske og psykiske kontakt giver barnet tryghed, ro, harmoni og er med til at styrke barnets kropsbevidsthed.
Skab god kontakt til din baby med massage
Sørg for afslappede, rolige omgivelser i et varmt rum, hvor det ikke trækker. Vælg et tidspunkt hvor barnet er oplagt - ikke lige efter et måltid. Vask hænderne, tag dine ringe af, og gnid hænderne ind i olie, f.eks. Apotekets Babyolie. Massér altid i rolige bevægelser. Et let tryk og en konstant berøring er vigtig.
Guide til babymassage
Hvis du ønsker at give din baby massage, har zoneterapeut Mette Sahlholdt skrevet en nem og overskuelig guide til dig:
1. step
Begynd under fodsålen og massér den med et fast tryk fra hælen mod tæerne. Derefter masseres hver tå og vristen.
2. step
Stritter dit barn imod og holder arme og ben tæt ind til kroppen, skal du hjælpe det til at slappe af.
3. step
Læg en hånd på hver side af halsen. Begynd under ørerne, lav 3-5 cirkulære bevægelser bagud og ned. Flyt længere ned på halsen, så du laver en bane. Start igen bagved den første bane og bliv ved, indtil du kommer til nakkehvirvlerne. Slut af i hulningerne ved kravebenet.
Brug flade hænder til cirklende bevægelser fra midten af brystet ud mod skuldrene.
Tag fat om barnets håndled og stræk blidt armen ud. Lav en ring med den anden hånd øverst på armen. Pulsér med lette små tryk mens din hånd arbejder sig ned mod barnets hånd. Gentag med den anden arm.
Cirkulér med flad hånd på solar plexus, mærk barnets åndedræt. Stryg med flad hånd på kryds over mave og bryst. Du skal konstant have en hånd på barnets krop.
7. step
Læg din hånd på barnets mave over navlen. Brug de tre midterste fingre og lav større og større cirkulære bevægelser i urets retning rundt om navlen. Massér helt ud til siderne og ned til skambenet.
8. step
Massér lysken med flade, blide hænder.
9. step
Tag fat om det ene ben og massér benet med lette tryk ned mod foden (som øvelse 5). Gentag med det andet ben.
10. step
Vend barnet og anbring den ene hånd på barnets numse. Stryg den anden hånd fladt op mod nakken eller lav cirkulerende bevægelser.
11. step
Spred fingerspidserne ned over ryggens midte. Massér med flade tommelfingre i cirkler fra rygrad ud over skulderbladet.
12. step
Massér tværs over barnets ryg, hvor hænderne bevæger sig mod hinanden ned til ballerne.
13. step
Massér ballerne i cirkelbevægelser med tommelfingrene. Tag fat om hoften på hver side og massér med flad hånd i cirkler i urets retning. Slut med strygninger fra nakken og ned til fødderne.
14. step
Hold om barnets hoved med begge hænder. Stryg med tommelfingrene fra midt på hagen og udefter. Stryg derefter fra under næsen udover kinderne, øjenkrogen og panden. Gnid til sidst ørernes kant med fingerspidserne.