Overgangsalderen – en naturlig livsfase med forandringer
Overgangsalderen er en naturlig del af livet, men for mange kvinder forbundet med gener som hedeture, søvnforstyrrelser, tørre slimhinder og vaginale ubalancer. Der findes heldigvis forskellige muligheder for at støtte kroppen og skabe større balance i denne livsfase.
De tre faser i overgangsalderen
Overgangsalderen opdeles typisk i tre faser: perimenopause, menopause og postmenopause.
Perimenopausen
Perimenopausen er perioden op til den sidste menstruation og kan vare i flere år. Her begynder kroppens produktion af østrogen og progesteron at svinge.
Du kan blandt andet opleve:
- Uregelmæssige menstruationer
- Hedeture
- Humørsvingninger
- Søvnproblemer
Menopausen
Menopausen defineres som det tidspunkt, hvor du ikke har haft menstruation i 12 sammenhængende måneder. Produktionen af østrogen og progesteron er nu stort set ophørt. For de fleste kvinder sker det mellem 45 og 55 år.
Postmenopausen
Postmenopausen er tiden efter menopausen. For nogle aftager symptomerne gradvist, mens andre kan opleve gener i flere år. Det lave østrogenniveau kan blandt andet påvirke knogler, hud og slimhinder.
Er du på vej i overgangsalderen?
Især i perimenopausen kan det være svært at vurdere, om symptomerne skyldes overgangsalder. En hjemmetest kan give en indikation.
Apotekets Test for Overgangsalder måler tilstedeværelsen af FSH i urinen. Testen består af to målinger med 7 dages mellemrum og har en sikkerhed på 99 %. Den kan være en hjælp, hvis du ønsker større klarhed over din hormonelle status.
Vaginal tørhed og intime gener
Når østrogenniveauet falder, bliver slimhinderne i skeden tyndere og mindre fugtige. Det kan medføre:
- Tørhed
- Kløe og svie
- Små rifter
- Øget risiko for infektion
Skånsom pleje kan hjælpe med at genoprette komforten.
Apotekets Intimpleje-serie tilbyder produkter, der plejer og beskytter intimområdet:
Apotekets Intim Lacto+ Vaginalkapsler indeholder præbiotisk kompleks, hyaluronsyre samt vitaminer, der understøtter den naturlige vaginale flora og hjælper med at genskabe balancen.
Apotekets Intim Lacto+ Barrierecreme med præ- og postbiotika styrker hudbarrieren, er vandskyende, virker beroligende og understøtter hudens naturlige balance.
Knoglesundhed i fokus
Knoglerne fornyes hele livet, men fra 25–30-årsalderen begynder knoglemassen gradvist at falde. I overgangsalderen accelererer knogletabet på grund af det lave østrogenniveau. Hos nogle kvinder kan tabet være op til 4 % årligt i de første år.
Calcium og D-vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler. Hos kvinder over 50 år hjælper calcium og D-vitamin desuden med at begrænse tabet af knoglemineral. Den gavnlige effekt opnås ved et samlet dagligt indtag på mindst 1.200 mg calcium og 20 µg D-vitamin fra alle kilder.
Når søvnen svigter
Søvnproblemer er almindelige i overgangsalderen. Med alderen falder kroppens produktion af melatonin, som er med til at regulere døgnrytmen. Det kan gøre det sværere at falde i søvn og øge antallet af opvågninger.
Apotekets Søvn indeholder baldrian, som bidrager til afslapning og kan gøre det lettere at falde i søvn. Produktet indeholder også L-tryptofan, som er et forstadie til melatonin.
Huden i overgangsalderen
De hormonelle forandringer påvirker også huden. Når østrogenproduktionen falder, reduceres dannelsen af kollagen, hyaluronsyre og hudens naturlige olier.
Typiske forandringer kan være:
- Mindre fasthed og elasticitet
- Flere fine linjer og rynker
- Tør og dehydreret hud
- Svækket hudbarriere
- Øget tendens til pigmentforandringer
Apotekets Anti-age-serier fra Parfumefri og Essence er udviklet med milde og målrettede ingredienser, der understøtter hudens behov i denne livsfase. De lette konsistenser er behagelige – også hvis du oplever hedeture.
Som supplement kan Apotekets Kollagen med C-vitamin anvendes. Produktet indeholder VERISOL® kollagenpeptid samt C-vitamin, der bidrager til normal dannelse af kollagen, som har betydning for normalt fungerende hud.
En livsfase med behov for støtte
Overgangsalderen er en naturlig proces. Det betyder dog ikke, at du skal acceptere gener uden hjælp.
Med den rette vejledning og målrettet pleje kan mange symptomer lindres, så du kan komme trygt og godt gennem livsfasen.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at spørge på apoteket.