Undgå sygdom på ferien

Læs, hvordan du kan minimere risikoen for feriemave, så du kan nyde solen og fridagene fuldt ud.

Rene hænder kan redde din ferie

Normalt har vi forskellige fredelige bakterier på huden, som ikke er sygdomsfremkaldende. Men i løbet af en feriedag går vi på offentlige toiletter, cafeer og restauranter, og rører ved alt fra dørhåndtag og elevatorknapper til varerne på turistmarkedet. På den måde bliver vi udsat for fremmede bakterier og virus, der kan smitte med bl.a. forkølelse og maveinfektion. Derfor er det almindelig god håndhygiejne at vaske hænder efter toiletbesøg og inden spisning – men hvad så, når der hverken er vand eller sæbe i nærheden? Løsningen er håndsprit.

Tag ikke på ferie eller udflugt uden håndsprit

Hvis du skriver huskeliste til ferien, så husk at sætte håndsprit på listen. Et effektivt hånddesinfektionsmiddel er en uundværlig feriepartner. Om man foretrækker sprit, gel eller servietter er en smagssag.

 

 

Del artiklen: