Myter og ofte stillede spørgsmål om UV-stråling
Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får på apoteket om sol og beskyttelse.
Hvor højt skal UV-indekset være, før man bliver brun?
Mange tror, at solen skal være ekstremt kraftig, før huden tager farve, men du danner faktisk pigment, så snart UV-stråling rammer huden. Det sker allerede ved et moderat UV-indeks på 3. Farven er hudens forsvar mod skade.
Kan man blive brun, hvis man bruger solcreme?
Ja, det kan du sagtens. Solcreme blokerer ikke 100% for strålerne, men den filtrerer dem, så huden ikke bliver skoldet. Ved at beskytte dig undgår du de farlige hudskader, mens du stadig får en flot farve, der holder længere, fordi huden ikke skaller af efter en forbrænding.
Hvor højt kan UV-indekset blive i Danmark?
I Danmark når det typiske UV-indeks sjældent over 7, hvilket betegnes som "højt" på den internationale skala. Til sammenligning kan indekset nå 15 eller højere tættere på ækvator. Selvom 7 lyder af lidt i forhold til sydens sol, er det rigeligt til at give en hurtig solskoldning på en skyfri dansk sommerdag.
Hvordan beskytter man sig mod UV-stråling?
Den bedste beskyttelse er en kombination af de tre klassiske solråd: skygge, solhat og solcreme. Især mellem kl. 12 og 15, hvor UV- stråling er mest intens, bør du søge skygge og dække huden med let tøj. Husk altid solcreme på de steder, hvor tøjet ikke dækker, som ansigt, nakke, isse, ører, hænder og fødder.
Hvad er forskellen på UVA og UVB?
Både UVA og UVB er typer af UV- stråling, der påvirker huden forskelligt. UVA-stråler er til stede hele året og trænger dybt ind i huden, hvor de medvirker til hudens ældning. UVB-stråler er også til stede hele året, men er kraftigst om sommeren og det er de stråler, der giver solskoldninger. Begge typer øger risikoen for hudkræft, og derfor bør din solcreme altid beskytte mod både UVA- og UVB-stråler.