Amning og ømme brystvorter
I nogle tilfælde kan det kræve lidt tålmodighed at komme godt i gang med amningen. Særligt i starten kan brystvorterne blive ømme, men der er heldigvis nogle ting, du selv kan gøre, for at mindske risikoen for ømhed og revner på brystvorterne. Vil du vide hvordan? Det fortæller vi her.
Kom godt i gang med at amme
Særligt i begyndelsen af ammeperioden kan brystvorterne hos nogle mødre blive ømme og irriterede, måske endda med sår og revner. Ofte går det over, når du og dit barn har fundet de ammestillinger, hvor barnet kan få bedst muligt fat om brystet. Sørg også for, at mælken allerede løber, når du lægger barnet til brystet.
Hvis brystet er meget spændt, kan en mælkesuger være en god hjælp til at suge en smule af mælken ud, så barnet lettere kan få fat. Men ømme, irriterede, revnede brystvorter er måske den største udfordring for en vellykket ammestart. Sådan behøver det ikke at være. Læs her, hvordan du kan styrke hudens eget forsvar, så huden omkring brystvorterne bliver i stand til at modstå mere.
Forebyg irriterede, revnede brystvorter
- Når tiden nærmer sig ammestart, og indtil amningen er etableret, kan du dagligt påføre Apotekets Lacto+ Probiom Olie på huden omkring brystvorterne for at gøre huden mere modstandsdygtig. Apotekets har udviklet olien i samarbejde med jordemoder Cana Buttenschøn. Olien indeholder probiotika, også kendt som mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterier er gode bakterier, som er vigtige for hudens balance.
- For at modvirke irritation, revner og svamp kan du desuden lade brystvorterne lufttørre, når du har ammet.
- Undgå sæbe, der udtørrer huden. Brug højst lidt mild, uparfumeret sæbe, når du vasker brysterne.
- Hvis du bruger creme eller bodylotion, når du har været i bad, så vælg en, som er uden parfume og baseret på milde ingredienser, f.eks. Apotekets Parfumefri, der er Astma-Allergideklareret og Svanemærket. På huden omkring brystvorterne kan du fortsat bruge brystvorteolien.
- Undgå BH’er, der strammer eller irriterer huden, og vælg et materiale, som huden kan ånde igennem.
- Vælg ammeindlæg, der er bløde, åndbare og anatomisk udformede. Vi anbefaler Apotekets Ammeindlæg. Selvom de er ultratynde, har de en meget høj absorberingsevne, så brystet holdes tørt.
- Her kan du se en video, hvor Cana deler sine råd om amning.