Vil du gerne undgå strækmærker?

Se, hvordan du kan mindske risikoen for strækmærker og få gode råd til hudpleje- hårpleje- og stylingprodukter, som du trygt kan bruge, imens du er gravid.

Strækmærker

Når du er gravid, strækker huden på din mave sig, efterhånden som maven bliver større og større. I nogle tilfælde opstår der strækmærker på den gravide mave. Strækmærker kan også vise sig i huden på brysterne, lænden, hofterne, balderne og lårene.

Du kan forsøge at forebygge strækmærker ved at pleje huden dagligt med produkter, der bidrager til at opretholde hudens naturlige fugtbalance, blødgøre huden og gøre den mere elastisk. Det kan være olie, lotion eller creme alt efter, hvad du foretrækker at smøre på huden.  Prøv f.eks.:

  • Apotekets Babyolie med abrikoskerneolie, mandelolie og jojobaolie kan også bruges til din hud. Olien er uden parfume, Astma-Allergideklareret og Svanemærket.
  • Apotekets Bodycreme uden parfume har et højt indhold af blødgørende kakao- og shea butter. Cremen indeholder også kreatin, der styrker hudens bindevæv, så huden bliver mere elastisk. Den er både Svanemærket og Astma-Allergimærket.

Hår- og kropspleje imens du er gravid

Når du er gravid, er det en god idé at bruge produkter uden parfume eller overflødige indholdsstoffer. Der er ingen grund til at udsætte hverken dig selv eller dit ufødte barn for skadelige eller potentielt skadelige stoffer.

Vi anbefaler Apotekets hår- og hudplejeserie uden parfume, som er baseret på kvalitetsråvarer og naturlige, aktive ingredienser såsom aloe vera, shea butter og mandelolie. Hvert eneste produkt i serien er Svanemærket og Astma-Allergideklareret.

I Apotekets serie uden parfume finder du produkter til rens og pleje af ansigtet, hudpleje til kroppen, hårshampoo, hårbalsam, bodyshampoo, scrub m.m.

Til hårstyling anbefaler vi Apotekets stylingserie uden parfume

 

Del artiklen: