Forskudte sengetider, en bartendertjans og store mængder solcreme

For 10 år siden blev bloggeren Cana Buttenschøn forbrændt - læs med her om hendes oplevelse og hvorfor det er så vigtigt at huske solcremen.

"[Jeg] faldt i søvn i solen. Uden solcreme. Jeg siger jer, jeg har aldrig været så forbrændt i hele mit liv. Min lyse, lyse hudtype til trods. Jeg sad ude under bruseren, med tårnhøj feber og brændende hud, hele natten og græd. I flere dage kunne jeg nærmest ikke røre mig ud af flækken, uden det føltes som om jeg blev kærtegnet af et bræt spækket med barberblade og siden dengang, har jeg for alvor fået respekt for solen."

"Derfor smører jeg mig troligt og efter nu at have prøvet apotekets solcreme, er jeg altså blevet ret pjattet med den. Den er helt vildt blød og let at smøre ud – både på børn og voksne – den trænger lynhurtigt ind, fedter ikke og så er den parfumefri, som jeg elsker, når det kommer til en creme som skal smøres ind i både ansigt og krop. Jeg ved ikke spor om ingredienslister og den slags, men jeg bilder mig ind, at når noget kommer fra apotekets egen serie, så må det være både godt og mildt og noget man ikke skal have dårlig samvittighed over at bruge i rigelige mængder."

Læs hele blogindlægget på canabuttenschøn.dk

 

Del artiklen: